Om Rikkesofia

og min historie

Min historie: sårbar og ægte 

Jeg tænker, du sidder her og læser med, fordi du, ligesom jeg gjorde engang; kæmper en evig kamp med maden, din krop og dig selv. Jeg forestiller mig, du er typen, som tænker, at det måske slet ikke er så slemt alligevel, at du jo nok skal klare det selv. At det bare lige er en periode. At du ikke har en spiseforstyrrelse. Eller har du? Du væver frem og tilbage i dig selv, og ved ikke helt, hvad du skal gøre, og hvem du skal snakke med. Sådan husker jeg det i hvert fald selv. Jeg følte virkelig ikke jeg passede ind i den kasse som hed spiseforstyrret. Men jeg havde det forfærdeligt. Jeg følte aldrig, jeg havde fred. Fred fra maden. Fred fra min krop og fred fra alle mine tanker. Jeg anede ikke, hvem jeg skulle række ud efter. Jeg følte ingen vil kunne forstå mig. Jeg ville ønske, at der dengang havde været en, som kunne have taget mig i hånden og vist mig vejen. En som kunne sige, det nok skulle gå. En som selv havde været der. En som virkelig kunne forstå mig, uden jeg behøvede at forklare.
Det er hele min motivation for at sidde her i dag. Jeg ønsker af hele mit hjerte at vise dig, at der er en vej ud på den anden side, hvis du sidder helt alene med alle de tanker, alt den frygt, ensomhed, skyd og skam som jeg gjorde dengang.
Hvis du er klar til at sige farvel til din både elskede og hadede mad, så er  jeg lige her for at tage dig i hånden, fortælle dig, at det nok skal gå, og vise dig vejen ud af dit indre fængsel og hen til friheden, glæden og kærligheden. Men det er vigtigt du er klar, for jeg kan kun vise dig vejen, du skal selv gå den, ligesom jeg gjorde dengang.
Du har fortjent at mærke din egen kærlighed til dig selv. Du har fortjent at leve et liv i harmoni med dig, din krop og den du er. Du har fortjent at blive befriet fra madens lænker. Du har fortjent det, bare fordi du er dig, og bare fordi du er til.

N

Din sjæls kalden

Har du nogensinde haft fornemmelsen af en indre hvisken. En følelse af en indre viden, som du længes efter at forfølge, men som ikke stemmer overens med det, du føler du bør og skal?

Det er som om der hele tiden foregår en indre konflikt i mellem disse to sider- det du har lyst til, og det du bør. Du er måske ikke bevidst om konflikten, men står bare tilbage med en følelse, du ikke rigtig kan holde ud, og ikke ved, hvad du skal stille op med. Du forstår den ikke. Du forstår ikke, hvorfor du har det som du har, for du har jo opnået alt det du drømmer om. Du burde jo være lykkelig.

N

Maden som mestringsstrategi

På et tidspunkt i dit liv fandt du ud af, at maden kunne hjælpe dig til at dulme dit indre ubehag.  De følelser du ikke forstod. Du lagde sikkert ikke mærke til det dengang, men som behovet for maden blev større, begyndte de negative konsekvenser ved den mestringsstrategi at fylde mere og mere, og til sidst er du blevet sikker på, at det er maden som er problemet.

Men det er det ikke. Maden har faktisk været din redning for at sikre din ”overlevelse” Den har taget dig i hånden og været dig for dig, når du havde det svært, om end det var hensigtsmæssigt eller ej. Det er blevet en måde at mestre dit liv på, og det er blevet en automatisk adfærd som er lagret dybt i din underbevidsthed, og netop derfor er den så svært at komme til livs.

N

Det store gab mellem det du ved og det du gør

Hvorfor gør du ikke bare det, du ved du skal?

Fordi, alt din viden er lagret i dit bevidste sind, men alle dine handlinger er styret af din underbevidsthed. Din mestringsstrategi MADEN er dybt lagret i din underbevidsthed, og derfor overspiser du, eller kaster op, selvom du godt ved, du ”bare” skal lade være.

For at skabe den forandring, du drømmer om, skal der altså bygges en bro mellem det du ved og det du gør, hvilket kræver et målrettet arbejde med din underbevidsthed.

Jeg er  sådan en som er enormt nysgerrig på alt der sker i mig. Jeg elsker at gå på opdagelse i mine følelser, mine behov og hvad det er som udløser ubehag i min krop. Jeg er sådan en som bare vil have alle sider af mit liv til at fungere, og være fyldt med kærlighed og lykke. Jeg er sådan en som har kæmpet mig gennem en tolvårig spiseforstyrrelse, selvmordsforsøg og stresskollaps, og som har fået skabt et liv med en grundfølelse af lykke og frihed, og derfor ved jeg, at det også er muligt for dig.

Hvem er jeg....

Jeg er ren lys. Ligesom dig.

Mit lys har altid tiltrukket smukke sjæle som bærer rundt på en dyb sorg og smerte, som kommer til udtryk gennem uhensigtsmæssige mestringsstrategier. Og da jeg har selv, har fundet den gyldne vej til, hvordan man ikke blot slipper sin spiseforstyrrelse, men også lære at leve et liv i overensstemmelse med sin sjæl, føler jeg et kæmpe behov for at dele alt, hvad jeg har lært med dig, så du også kan leve et liv i frihed, lykke og kærlighed uden behov for maden til at ”overleve” dit liv.

Min hemmelige elsker…

Jeg havde en hemmelig elsker... I rigtig mange år brugte jeg enormt meget tid sammen med min hemmelige elsker, uden min kæreste vidste det. Jeg var sammen med min hemmelige elsker så ofte, som det var muligt, og tit også mens min kæreste var hjemme. Jeg var så...

Min vej ud

MJeg husker tydeligt, hvordan det føltes, da jeg stod der midt i min vej ud af mine spiseproblemer.  Det føltes ofte fuldstændig håbløst, uoverskueligt, og som om jeg aldrig rykkede mig nogle vegne, og jeg kunne have svært ved at skelne, om det bare var den...

Min tilgang

Min egen rejse ud af mine spiseproblemer skabte en indre ild og et kæmpe ønske om, at hjælpe andre, som sidder lige midt i det spisehelvede som jeg selv befandt mig i i 12 år. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at du skal vide, at du ikke er alene. Jeg ønsker, du skal...