Jeg anede ikke, hvor jeg skulle søge hen, nu hvor jeg endelig havde mærket mit eget ønske om at slippe mine spsieproblemer.

Den første tid stod jeg lidt i stampe, og det var som om mine ædeorgier og opkastninger blev voldsomt intensiveret, da frygten for at leve uden maden nærmest besatte hele min krop. På trods af frygten, og de intensiverede spisninger opstod der alligevel en ny ro, jeg aldrig havde følt før. Jeg tror den kom fordi, jeg vidste, at nu gjorde jeg det, og jeg vidste, at denne gang ville det lykkedes, for det havde JEG besluttet mig for.

Jeg kunne dog ikke klare det alene, og det vidste jeg egentlig godt, men jeg havde aldrig forventet, at min håndsrækning ville komme fra en spirituel kvinde som nærmest dumpede ned i mit liv ud af ingen ting. Denne kvinde kunne blot ved at røre mig mærke alt i mit indre. Vi snakkede i starten aldrig om mine spiseproblemer, men jeg vidste, at hun kendte til dem, selvom jeg ikke selv havde sagt noget.

Denne spirituelle kvinde var healeren Britta. Ud over Brittas varme hænder helt sikkert balancerede nogle ting i min krop, så var det den måde hun talte til mig på, som for alvor satte skub i min vej ud. Hun ændrede min tankegang. Mit syn på mig selv. Mit syn på verden og min forståelse af, hvorfor jeg var endt lige netop, hvor jeg var. Jeg vil dog være helt ærlig igen. På trods af mine nye indsigter og måder at tænke på, slap jeg ikke mine spiseproblemer fra den ene dag til den anden. Det blev en proces. En proces som ikke altid var sjov, en proces som tog mig knap to år, men en proces som jeg i dag er dybt taknemmelig over, jeg tålmodigt og selvkærligt blev i.