Jeg havde lige fået 12 i min pædagogik eksamen, jeg var så glad, at jeg følte, jeg kunne flyve.

Jeg havde behov for noget mad, jeg kunne fejre min succes med.

Jeg havde lige skændtes med min kæreste, og han var taget ned til sin kammerat.

 Jeg var så ked af det.

Jeg havde behov for noget mad, jeg kunne trøste mig med.

Min veninde havde lige brændt mig af en halv time før, vi skulle i biografen sammen.

Jeg var sur, vred og skuffet.

Jeg havde behov for noget mad til at berolige mig med.

Jeg var i gang med at gøre mig klar til fest.

Jeg var spændt og glædede mig som et lille barn, der havde fødselsdag.

Jeg havde behov for noget mad til at dæmpe min begejstring med.

Kan du se hvor jeg vil hen?

I rigtig mange år rimede alle mine følelser på mad.

Hvad enten det var de dejlige eller mindre dejlige følelser, så havde jeg brug for maden til at håndtere dem.

Det føltes ligeså slemt at mærke glæde som det gjorde at mærke sorg og vrede.

Jeg kunne ikke holde ud at mærke nogle af mine følelser.

Nogensinde.

Jeg kunne ikke holde ud at være i mig selv.

Aldrig.

Jeg havde brug for maden til at hjælpe mig igennem alle mine følelser.

Til at hjælpe mig med at dæmpe dem.

 Til at lægge låg på dem.

Til at kunne være i dem.

Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre.

Jeg turde ikke mærke efter.

Jeg var rædselsslagene for at mærke efter.

Jeg havde distanceret mig fra min krop i så mange år.

Jeg havde distanceret mig fra mig selv.

Jeg var altid bange for, hvad jeg ville mærke.

Jeg var bange for den smerte, jeg frygtede lå og ventede på mig, – bag alle mine følelser.

Bange for skuffelsen bag glæden.

Bange for rektionen ved vreden.

Bange for angsten ved sorgen.

Bange for at blive opslugt uden nogen mulighed for at finde vejen ud igen.

Jeg var bange uden grund.

Efter flere år i evig flugt fra mine følelser mødte jeg et menneske, som lærte mig følelsernes sprog.

Jeg opdagede hurtigt, at når jeg gav plads til følelserne, og gav mig selv lov til virkelig at mærke dem, så kunne jeg også slippe dem igen.

De satte sig ikke fast.

De gik faktisk bare hurtigere væk igen.

Jeg begyndte langsomt at kunne være med mine følelser, når de kom, uden straks at løbe ned til den nærmeste kiosk for at købe ti Snickers til at dulme dem med.

Det tager nemlig ikke meget mere end 5 minutter at slippe en følelse, hvis du giver plads til den.

Og når jeg siger give plads til, så mener jeg selvfølgelig ikke, at du skal lade den overtage dig.

Jeg mener, du lader den komme, og kigger på den udefra:

Hvad er det for en følelse?

Hvor kommer den fra?

Hvornår har du oplevet den før?

Hvad gør den ved dig?

Undersøg den som var du et lille barn, der lige har fundet sin første bænkebidder under en sten.

Nærstuder den.

Og slip den fri igen.

Ja det sidste kommer næsten af sig selv, for det er med følelser lidt ligesom med balloner. De bliver pustet fuldstændig op indtil der ikke er plads til mere luft, og så springer de.

Følelserne springer og forsvinder.

Jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort.

Jeg ved godt, det kræver mod.

Jeg ved godt, at det kræver øvelse.

Men øvelse gør mester.

Og jeg lover dig, at selvom følelserne stadig kan gøre ondt, når du mærker dem, så vil du føle dig stærkere.

Og du vil opleve, at smerten ved at opleve en følelse passere ikke er nær så slem som den smerte, du lige nu mærker hver dag.

Følelser skal komme og gå.

Det er ikke meningen vi skal holde på dem.

Det gør os syge.

Forestil dig lige, du stoppede med at gå på toilettet, fordi du ikke synes det var rart.

Fordi du synes lorten lugter.

Hvad vil der ske, hvis du holder lorten i dig i for lang tid?

Du bliver syg og dårlig!

Og det helt samme gælder altså også, når det kommer til dine følelser.

De skal også ud af din krop.

Og de er ligeså naturlige som din lort.

Dem alle sammen.

Ingen er grimme og ingen er forkerte.

Og endnu vigtigere:

Du er ikke dine følelser.

Du har følelser.

Og de må gerne være der.

De er en del af rejsen.

De er en gave til dig

Så vær opmærksom på dem.

De kommer altid med et budskab til dig.

Øv dig i at lære at forstå deres sprog.

For når alt kommer til alt, er det dine følelser, som styrer dine handlinger.